fbpx
Annonce

Philippe Coutinho skyder transferrygter til jorden

FCBARCELONA.DK - 30.12.22

// Philippe Coutinho

Philippe Coutinho er på det seneste blevet rygtet væk fra Aston Villa, hvilket følges med stor interesse af Barca, som er sikret 50% af prisen ved en fremtidig transfer. Nu skyder brasilianeren dog rygterne til jorden.

Det var i sommer, at Coutinho blev solgt til Aston Villa i en handel, hvor Barca sikrede sig 50% af transfersummen ved et fremtidigt salg af brasilianeren. Gennem de seneste uger har der været massive rygter om, at Aston Villa skulle forsøge at skille sig af med Coutinho, som slet ikke har leveret på det seneste.

De mange rygter har nu fået Coutinho selv til tasterne. Torsdag lagde han et opslag på Instagram, hvor han tager afstand til rygterne.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Gennem de sidste dage jeg har set mange nyheder med mit navn, hvilket normalt er okay. Nu er problemet dog, at historierne er blevet til løgne og derfor bliver jeg nødt til at forklare mig' skriver Coutinho indledningsvis.

'Jeg har ALDRIG talt med mit bagland om et klubskifte og aldrig bedt om at forlade klubben. Jeg er glad i klubben og det samme er min familie. Mit eneste fokus er at komme mig over min skade, arbejde hårdt hver eneste dag, spille på et højt niveau og hjælpe klubben og mine holdkammerater med et opnå vores mål' skriver brasilianeren til slut.

Coutinho har i denne sæson spillet 13 kampe for Aston Villa i Premier League og mangler endnu at blive noteret for både mål og assists.

.:FORSIDE:.