fbpx

Pedri: 'Jeg vil gerne vinde de sidste to titler'

Simon Arun Vrábel - 03.03.24

// Pedri

21-årige Pedri har indtil videre vundet tre titler med Barca siden sin ankomst til klubben i 2020, og drømmen om at hente endnu flere trofæer, er meget stor. Det slår midtbanespilleren fast i et interview.

’Jeg vil gerne vinde de sidste to titler, som vi forsat kæmper om i denne sæson. Det kræver dog, at vi får en række gode kampe i streg i ligaen, og at vi forsætter med at kæmpe på sammen måde, som vi gjorde i Napoli’, indledte Pedri til klubbens egen hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi har en masse talent på holdet med spillere fra La Masia, som har lært klubbens værdier og spillestil, siden de var helt små. Jeg mener, at vi har en masse spillere med en stor fremtid foran sig, og om nogle år kan vi få et endnu bedre hold’, forsatte Pedri, hvorefter han gav Xavi en stor del af æren for holdets præstationer.

’Sidste år vandt vi ligaen, og takket være ham har vi forbedret os meget både som individualister, men også som et hold. Xavi har givet os rigtig meget’, afsluttede Pedri.

pedri31F

 

.:FORSIDE:.