fbpx
Annonce

Pedri: ’Der er stadig to titler at kæmpe om’

Simon Arun Vrábel - 25.01.24

 


Pedri var ligesom sine holdkammerater skuffet efter nederlaget til Athletic Bilbao, men midtbanespilleren opfordrede til, at man nu fokuserer på de resterende to titler, og at man også er mere koncentreret i starten af kampene.

Efter nederlaget til Athletic Bilbao i årets Copa del Rey-kvartfinale erkendte Pedri, at man havde sat næsen op efter at gå hele vej til pokalfinalen, og at nederlaget derfor gør ekstra ondt.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Det var en titel som vi alle sammen virkelig gerne ville have vundet, og det var noget som vi havde sat næsen op efter. Sådan blev virkeligheden desværre ikke, selvom vi kæmpede til det allersidste. Vi spillede en god kamp, og derfor er nederlaget ekstra hårdt’, indledte Pedri ifølge Mundo Deportivo.

’Nu må vi ændre vores fokus, for der er stadig to titler tilbage at kæmpe for, og dem vil vi gøre alt hvad vi kan for at vinde. Det er rigtigt at ligaen ser svær ud, men vi vil forsætte til det allersidste. Det handler om, at vi ændrer vores mindset’, forsatte Pedri, inden han blev spurgt ind til det hurtige mål som man lukkede ind.

’Det er klart, at vi bliver nødt til at starte kampene bedre, for det er sket flere gange i denne sæson. Vi bliver nødt til at være selvkritiske og forbedre os defensivt. Sidste år vandt vi ligaen, fordi vi ikke lavede sådanne fejl, og det handler ikke kun om at forsvaret bliver bedre, for et gælder os alle sammen. Vi må alle sammen rykke sammen og træde i karakter’, afsluttede Pedri.



// Pedri // Athletic Bilbao
.:FORSIDE:.