fbpx
Annonce

Er Pavard kommet et skridt tættere på Barca?

Markus Johannessen - 31.05.23

// Pavard

Der har i flere måneder været rygter om Benjamin Pavard og franskmandens seneste udtalelser muliggør det potentielle skifte yderligere. Han har netop udtalt, at han ønsker at forlade Bayern omgående. 

Transferrygterne mellem Barca og Pavard stilnede lidt af efter han udtalte, at han ikke ønskede at forlade Bayern München. Nu har forsvarsspilleren dog vendt 180 grader og ønsker at blive solgt til sommer på trods af, at hans kontrakt først udløber i 2024. 

Benjamin Pavard udtalte ikke blot, til det tyske medie Sky Deutschland, at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt hos de tyske mestre, han udtalte yderligere at han har bedt klubben om at finde en ny destination til ham.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, står han stadig på Xavis ønskeliste over forsvarsspillere, der kan indtage højreback-positionen hos Barca. Xavi har også andre kandidater på listen, men Pavard har længe været et interessant emne for cheftræneren. 

Barcas ledelse er efter sigende kommet frem til konklusionen, at Foyth fra Villarreal bliver en umulighed grundet prisskiltet. Derudover er Pavards nuværende holdkammerat, João Cancelo, også på catalanernes liste, men vil kun kunne tilslutte sig truppen via en lejekontrakt. Hvis Barca og Bayern kan blive enige om en pris, som er realistisk for catalanerne, ville Pavard være den mest permanente løsning. 

Sidste gang de to klubber var i kontakt med hinanden, forlangte Bundesligaklubben 35 millioner euro for den 27-årige forsvarsspiller. Det vurderede Barcas ledelse dog var en overpris i forhold til, at franskmandens kontraktudløb ligger i den nærmeste fremtid. 

Ifølge avisen Sport har Pini Zahavi, Pavards repræsentant, som har et godt forhold til Laporta, dog allerede forsikret Barca-præsidenten om, at Bayern München er villige til at skrue ned for prisen nu da Pavard selv har udtalt, at han ikke længere ønsker at spille på Allianz Arena.



.:FORSIDE:.