fbpx
Annonce

Paredes: 'Messi kommer ikke til PSG'

FCBARCELONA.DK - 19.07.21

// PSG // Lionel Messi


Der har været forlydender om, at PSG har droppet alle tanker om at hente Messi denne sommer. Det bakkes nu op af Messis landsholdskammerat Leandro Paredes der slår fast, at Messi ikke tager til Paris.

Paredes var med til at vinde Copa América med Messi, så de to har haft masser af dage sammen under slutrunden i Brasilien. Det er måske her at PSG-spilleren har konstateret, at de to ikke bliver klubkammerater i Paris.

'Der blev talt meget om det i klubben, da man fandt ud af, at Messi kunne komme til Paris. Det var en drøm at tænke på, at han kunne være hos os den kommende sæson, men sådan bliver det ikke. Jeg håber han bliver glad der hvor han spiller' udtalte Paredes i går ifølge avisen Sport.

Der har da også været meget stille omkring Messi og andre klubber på rygtebørsen i lang tid. Alt tegner til en forlængelse med Barca, når der er skabt plads i lønbudgettet til argentineren.

.:FORSIDE:.