fbpx
Annonce

Viktoria Plzen forventes at komme for at forsvare sig

Simon Arun Vrábel - 07.09.22

// Champions League // Viktoria Plzen

Når Barca i aften tager hul på Champions League gruppespillet med Xavi som cheftrænr, er det et defensivt Viktoria Plzen som ankommer til Camp Nou, i deres kun tredje møde med FC Barcelona.

I aften starter den turnering som alle store hold og fodboldspillere drømmer at vinde, nemlig Champions League og efter en hektisk sommer er forventningerne til Barca-spillerne store. For første gang siden Messi forlod klubben har man nu et stærkt og konkurrencedygtigt hold og det skaber optimisme, men aftenens modstandere er sværere end navnet umiddelbart klinger.

Artiklen fortsætter under annoncen


Viktoria Plzen er anført af træner Michel Bilek, som har været cheftræner i klubben af to omgange. Første gang var en meget kort periode på kun to måneder i 2006 imens denne omgang begyndte sidste sommer. Førhen har den tjekkiske træner stået i spidsen for det tjekkiske U19 landshold samt A-landsholdet for både Tjekkiet og Kazakhstan, så det er en erfaren 57-årig træner som leder holdet, der er sluttet i top 2 i den tjekkiske liga de sidste 10 år, med kun en enkelt undtagelse.

Tjekkerne har tre gange tidligere deltaget i Champions League men aldrig formået at gå videre fra gruppespillet og chancerne denne gang ser da også svære ud med Inter og Bayern München som de to andre hold i gruppen. For at komme til gruppespillet i år har tjekkerne slået HJK, Sheriff Tiraspol og Qarabag og den samme succes har de også oplevet i den hjemlige liga hvor tjekkerne efter syv kampe er ubesejret med en målscore på 11-4, hvor Jhon Mosquera er holdets topscorer med tre mål.

Barca har mødt Viktoria Plzen to gang tidligere tilbage i 2012 og her vandt catalanerne 2-0 hjemme på Camp Nou på mål af David Villa og Andrés Iniesta, mens returopgøret i Prag blev vundet 0-4 hvor Cesc Fabregas scorede et enkelt mål. De andre tre blev sat ind af Leo Messi!

Barca har forud for aftens opgør vundet deres seneste tre kampe yderst overbevisende med 4-1 over Real Sociedad, 4-0 over Valladolid samt 3-0 over Sevilla. Lewandowski er holdets topscorer og optimismen i truppen er høj så selvom man må forvente at tjekkerne kommer til at stå langt tilbage på banen og forsvarer sig godt, er kravet i aften tre point og en god start på Xavis nye Champions League eventyr.

Kampen spilles kl. 21.00 og den vises på TV3 Max.

.:FORSIDE:.