fbpx
Annonce

Oktober byder på flere afgørende kampe for Barca

Simon Arun Vrábel - 24.09.22

Når landsholdspausen er overstået, begynder et hektisk oktober-program som byder på flere afgørende kampe for Xavis mandskab. Der skal blandt andet spilles El Clásico i Madrid samt tre afgørende Champions League-kampe.

I øjeblikket ligger al klubfodbold i de store ligaer stille, men der er i den grad tale om stilhed før stormen for når oktober måned er afsluttet, har man i den grad fået et praj om, hvor langt Xavi er kommet med sin genopbygning af holdet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I alt skal der spilles ni kampe i løbet af de 31 dage som oktober måned har og svarer til en kamp godt hver tredje dag. I alt skal der spilles tre kampe i Champions League og seks kampe i ligaen. Årsagen til det tætte program er, at VM i Qatar starter den 20. november og finales spilles den 18. december hvilket naturligt gør La Liga-programmet ekstra kompakt.

Du kan se oversigten over Barcas kampe i oktober her:

1. oktober: RCD Mallorca – Barca

4. oktober: Inter – Barca

9. oktober: Barca – RC Celta de Vigo

12. oktober: Barca – Inter

15. eller16. oktober: Real Madrid – Barca

18. eller 19. oktober: Barca – Villarreal

22. eller 23. oktober: Barca - Athletic Bilbao

26. oktober: Barca – Bayern München

29. eller 30. oktober: Valencia CF - Barca

.:FORSIDE:.