fbpx
Annonce

Officielt! Xavi stopper i Barca efter sæsonen!

FCBARCELONA.DK - 27.01.24

 


På et meget forsinket pressemøde lørdag aften kunne Xavi meddele, at han stopper som Barca-træner efter den igangværende sæson. Beslutningen blev taget efter et længere krisemøde med ledelsen lørdag aften.

Næsten to timer efter lørdagens skuffende nederlag til Villarreal og efter et længere krisemøde med præsident Joan Laporta og ledelsen, mødte Xavi op på det efterfølgende pressemøde for at fortælle, at han stopper som Barca-træner efter den igangværende sæson. Xavi stopper når hans kontrakt udløber den 30. juni.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Inden i stiller jeres spørgsmål vil jeg gerne meddele, at jeg stopper som Barca-træner den 30. juni. Beslutningen blev taget for nogle dage siden. Situationen i klubben fortjener en ny retning og derfor træder jeg tilbage. Jeg før det for klubbens og tilhængernes skyld. Det er det bedste for klubben' sagde Xavi.

Dermed fortsætter Xavi altså som Barca-træner i resten af sæsonen, hvor han skal forsøge at rette op på de seneste måneders skuffende resultater og spil. Her er man fortsat med i den spanske liga og i Champions League.

Det betyder samtidig, at Barca skal have ny træner til sommer. Her er der allerede massive spekulationer om Jürgen Klopp, som netop har annonceret sin afgang i Liverpool til sommer, mens også en træner som José Mourinho, som står uden job, også bliver nævnt.

// Xavi
.:FORSIDE:.