fbpx

Officielt: UEFA aflyser Champions League finalen

FCBARCELONA.DK - 24.03.20

© Getty Images
// Champions League

Situationen omkring Corona-smitten har nu definitivt fået UEFA til at aflyse finalerne i Champions League og Europa-League. De skulle være spillet i slutningen maj og nu er det uvist, hvornår de kan finde sted.

Der havde i forvejen været forlydender om, at UEFA vil skubbe finalerne i de to store europæiske klubturneringer, men officielt er fodboldorganisationen ikke kommet med en udmelding, i hvert fald indtil i går aftes.

Her kom der en officiel aflysning af Champions League finalen den 30. maj i Istanbul og Europa-League finalen i Gdansk den 27. maj.

Der har tidligere været forlydender om, at UEFA ville rykke begge finaler en måned, altså til slutningen af juni, men i sin udmelding sætter UEFA ikke nye datoer på de to finaler. Det skyldes med stor sandsynlighed, at man ønsker at afvente udviklingen af Corona-krisen.

I Champions League er man nået til 1/8 finalerne, hvor der stadig mangler at blive spillet fire kampe, blandt dem Barcas returkamp mod Napoli, efter at første opgør i Italien sluttede 1-1.

.:FORSIDE:.