fbpx
Annonce

Officielt: Lionel Messi forlader PSG!

FCBARCELONA.DK - 01.06.23

// Lionel Messi

Lionel Messi er snart fortid i Paris Saint-Germain. Det blev denne torsdag bekræftet af franskmændenes træner, Cristopher Galtier, som meddelte, at lørdagens hjemmekamp bliver den sidste for argentineren i klubben.

Det var på pressemødet forud for PSG's hjemmekamp på lørdag mod Clermont, at PSG-træner Cristopher Galtier kunne offentliggøre nyheden om, at Lionel Messi forlader den franske klub efter sæsonens sidste ligakamp på lørdag.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Kampen på lørdag bliver Lionel Messis sidste kamp på Parc des Princes. Det har været et kæmpe privilegie for mig at træne den bedste spiller nogensinde. Jeg håber, at tilhængerne vil tage godt imod ham i morgen' sagde Galtier på pressemødet.

'Der er blevet sagt og skrevet meget om Lionel Messi, og han har modtaget en del kritik. Jeg synes dog, at han har spillet en god sæson. Han havde brug for tid til at tilpasse efter sit første år i klubben og i hans anden sæson har han været god for os. Jeg synes på ingen måde, at kritikken har været retfærdig' fortsatte PSG-træneren.

Med offentliggørelsen af Messis exit i PSG er det helt store spørgsmål nu, hvilken klub den argentinske troldmand vælger at fortsætte hos. Her nævnes i øjeblikket Barca, Saudi-Arabiske Al-Hilal og amerikanske Inter Miami som de tre bejlere.

.:FORSIDE:.