fbpx

Officielt: Ligaen lukker ned på ubestemt tid

FCBARCELONA.DK - 23.03.20

© Getty Images
// La Liga

Det spanske fodboldforbund RFEF har meldt officielt ud, at den aktuelle pause i ligaen forlænges på ubestemt tid på grund af Corona-krisen. Der bliver ikke spillet fodbold før myndighederne tillader det.

Det er blot halvanden ugen siden at RFEF's præsident Luis Rubiales valgte at suspendere ligaen i to spillerunder, hvor den sidste af dem skulle være spillet i går. I dag kom meldingen som om, at pausen fortsætter, uden at der denne gang er sat frist på, hvornår der startes op igen.

Udmeldingen kommer ikke som nogen overraskelse, for Catalonien og Spanien er hårdt ramt af Corona-virussen, med udgangsforbud og mange på hospitalerne, ligesom også flere spillere er meldt smittet. Derfor ville det være umuligt at spille allerede på nuværende tidspunkt.

RFEF meddeler samtidig, at man ikke går i gang med at spille fodbold igen, før de relevante myndigheder giver grønt lys og med det situation der hersker lige ud, bliver det ikke indenfor den nærmeste fremtid.

Dermed er det en kendsgerning, at fodbolden fortsat ikke ruller i La Liga og samtlige af Barcas spillere må fortsættte træning i de hjemlige omgivelser.

.:FORSIDE:.