fbpx
Annonce

Officielt: Ilaix Moriba skifter til Valencia

FCBARCELONA.DK - 28.01.22

// Ilaix Moriba

Det tidligere Barca-talent Ilaix Moriba valgte som bekendt at vende Barca ryggen i sommer og gå efter flere penge i tyske RB Leipzig. Her har midtbanespilleren skuffet fælt og nu skifter han til Valencia.

I en pressemeddelelse fredag meddeler Valencia, at man har hentet Ilaix Moriba i RB Leipzig. Det sker på en lejeaftale for resten af sæsonen, hvorefter valencianerne har sikret sig en købsoption.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvis Valencia ender med at købe Ilaix til sommer, så vil det sende penge ned i Barcas klubkasse. Catalanerne solgte i sommer midtbanespilleren for 16 millioner euro og sikrede sig samtidig en videresalgsklausul på 10%. Det betyder, at Barca skal modtage 10% af den pris, som Valencia ender med at betale.

Ilaix Moriba kom til Barca i 2010 og spillede sig siden op gennem ungdomsrækkerne til debuten for førsteholdet i en pokalkamp mod naboerne fra Cornellà. Ilaix nåede 18 kampe for førsteholdet, inden han valgte at gå efter flere penge.

Se Valencias video med offentligggørelsen af Ilaix Moriba herunder.

.:FORSIDE:.