fbpx
Annonce

Officielt: Dani Alves idømt fire et halvt års fængsel

FCBARCELONA.DK - 22.02.24

// Dani Alves

 Torsdag faldt der dom i sagen mod Daniel Alves, som var anklaget for voldtægt af en ung kvinde på et diskotek i Barcelona. Brasilianeren blev kendt skyldig og idømt fire et halvt års fængsel.

Daniel Alves har som bekendt siddet varetægtsfængslet siden den 20. januar sidste år, hvor han blev anholdt og anklaget for at have voldtaget en ung kvinde på et diskotek i Barcelona natten mellem den 30. og 31. december 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen


Torsdag formiddag dansk tid faldt der så dom i sagen og her blev Dani Alves kendt skyldig i voldtægt og idømt fire et halvt års fængsel. Udover at afsone fængselsdommen skal Alves også betale offeret en erstatning på 150.000 euro svarende til 1,1 millioner danske kroner.

Anklageren i sagen havde ellers krævet ni års fængsel til Dani Alves, men dommen endte altså på det halve, hvor brasilianeren som bekendt allerede har afsonet lidt mere end et år som varetægtsfængslet.

Dani Alves har gennem hele retssagen erklæret sig uskyldig, men han har samtidig ændret sin historie flere gange, hvilket ikke har hjulpet hans sag.

.:FORSIDE:.