fbpx
Annonce

Officielt: Barca sælger 15% af klubbens TV-rettigheder

FCBARCELONA.DK - 22.07.22

// Sixth Street // TV-rettigheder

Fredag morgen kunne Barca på officiel vis meddele, at man har solgt yderligere 15% af klubbens TV-rettigheder for de kommende 25 år. Aftalen meldes at indbringe klubben 400 millioner euro.

For snart en måned siden solgte Barca 10% af klubbens TV-rettighederne til en værdi af 207,5 millioner euro, hvilket svarer til cirka halvanden milliarder kroner. Salget skete til investeringsfonden Sixth Street og gælder for de næste 25 år.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu har Barca så lukket endnu en aftale med fonden om salget af yderligere 15% af TV-rettighederne - ligeledes for de kommende 25 år. Det skriver Barca fredag morgen i en pressemeddelelse, hvor man dog ikke afslører prisen.

Lokale medier er dog alle enige om, at aftalen indbringer hele 400 millioner euro, hvilket svarer til tre milliarder kroner. Dermed ejer Sixth Street samlet set 25% af Barcas TV-rettigheder i de kommende 25 år og det har de i alt betalt 607,5 millioner euro for, som svarer til 4,5 milliarder kroner.

.:FORSIDE:.