fbpx
Annonce

Officielt: Barca henter Danmarks U21-landstræner

FCBARCELONA.DK - 25.06.21

@ Getty Images
// La Masia // Capellas

Danske DBU bekræfter denne fredag, at catalanske Albert Capellas stopper som landstræner for det danske U21-landshold. Capellas vender i stedet hjem til Barcelona, hvor han skal stå i spidsen for ungdomsakademiet La Masia.

Albert Capellas blev ansat som landstræner for det danske U21-landshold sommeren 2019. Siden har catalaneren høstet stor ros og anerkendelse - senest da han førte de unge danske talenter frem til en EM-kvartfinale.

DBU meddeler, at Albert Capellas selv har anmodet om at stoppe som dansk U21-landstræner. Årsagen er, at han har fået et tilbud fra Barca, som han ikke har kunne sige nej til. Her skal han stå i spidsen for klubbens ungdomsakademi, La Masia.

Capellas var assistenttræner for Barca B tilbage i 1999 - en stilling han blev i frem til 2003. Herefter var han chef for La Masia frem til 2010, hvor han blev assistenttræner i hollandske Vitesse. Efterfølgende har han været assistenttræner i Brøndby IF, træner for Brøndbys U17-hold, assistenttræner i Tel Aviv og assistentttæner i Dortmund.

https://twitter.com/DBUfodbold/status/1408416942969569282/photo/1


.:FORSIDE:.