fbpx
Annonce

Officielt: Barca har købt Jules Koundé!

FCBARCELONA.DK - 28.07.22

// Koundé

Torsdag aften kunne Barca offentliggøre, at man er nået til enighed med Sevilla om købet af den franske forsvarsspiller, Jules Koundé. Catalanerne overhalede Chelsea på målstregen i kampen på den 23-årige landsholdspiller.

Joan Laporta, Mateu Alemany og Jordi Cruyff har gjort det igen. Torsdag aften kunne Barca meddele, at man er nået til enighed med Sevilla om købet af Jules Koundé, som ellers var kraftigt rygtet til engelske Chelsea. Englænderne pressede hårdt på for at sikre sig franskmanden, men i sidste ende vandt Barca kampen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca meddeler, at den endelige handel er betinget af, at Koundé består det obligatoriske lægetjek. Dette finder lige nu sted i Barcelona, inden franskmanden forventes at rejse direkte til USA, hvor catalanerne lige nu befinder sig under forberedelserne til den nye sæson.

Barca meddeler intet om prisen for den nu tidligere Sevilla-spiller, men ifølge de fleste medier betaler catalanerne 50 millioner euro plus 10 millioner euro i variabler.

23-årige Jule Koundé kom til Sevilla i 2019 fra franske Bordeaux og har lige siden imponeret stort for den andalusiske klub. Det har blandt andet kastet en plads på det franske landshold af sig, hvor det indtil videre er blevet til 11 kampe.

.:FORSIDE:.