fbpx
Annonce

Nu skal planen for sommerens transfermarked lægges

FCBARCELONA.DK - 09.06.23

// transfer // Lionel Messi // La Liga

Denne uge har bragt to afgørende nyheder, der kommer til at danne ramme om Barcas aktiviter på sommerens transfermarked. Der er tale  om La Ligas godkendelse af klubens plan og Messis nej til at vende tilbage.

Den længe ventede nyhed om, at La Liga har givet grønt lys for Barcas økonomiske plan for de to kommende sæsoner, kom tidligere denne uge. Dermed har catalanerne mulighed for at forstærke sig denne sommer, som Xavi ønsker det.

Det er dog samtidig en kendsgerning, at Barca skal holde sig indenfor nogle meget konkrete rammer, hvis de vil have nye spillere til holdet. Der skal nemlig rejse nogen, for at andre kan komme til. Ellers risikerer man, at de nye spillere ikke kan indskrives. Det problem opstod for et år siden og det ønsker man ikke gentaget.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor bliver første opgave at finde ud af, hvilke spillere man vil skille sig af med, så der skabes plads i lønregnskabet til andre. Det bliver næppe nogen nem opgave.

Messis beslutning om at tage til Inter Miami er også en afgørende nyhed. Var han taget til Barca, ville han blive tildelt en nøglerolle samtidig med, at han ville få al fokus. Nu er tavlen vasket helt ren og det stiller Xavi i en ny situation, hvor holdet skal sammensættes på en anden måde, end hvis argentineren var en del af projektet.

Startskuddet til sommerens transfervindue har med andre ord lydt og det bliver spændende at følge Barcas aktiviteter, for det tegner til at blive noget af en balancegang. Der skal lægges en plan, så Xavi får så mange af sine ønsker opfyldt som muligt. Det største ønske var Messi, men det bliver altså ikke en realitet.



.:FORSIDE:.