fbpx
Annonce

Nu kan Laporta få García-handlen på plads

Anders Lang Jensen - 12.03.21

// Eric Garcia


Det står efterhånden skrevet i stjernerne, at Manchester Citys Eric García skifter til Barca på en fri transfer til sommer. Forsvarstalentet har været klar i lang tid, og med Laporta som præsident er det nu tættere på end nogensinde.

20-årige Eric García forlod Barca i 2017, men vender med stor sandsynlighed hjem til Camp Nou efter tilværelsen i Manchester, når hans kontrakt udløber efter sæsonen. Forsvarsspilleren var en reel mulighed i januars transfervindue, men præsidentkandidaterne ønskede ikke at betale 5 millioner euro til englænderne.

Spilleren er dog stadig topprioritet i Barca, og det ændrer sig ikke efter Joan Laportas tiltrædelse som ny præsident. Stortalentet er stadig et mål i det catalanske efter sæsonen, og Laporta kan nu endegyldigt underskrive en kontrakt med García. Det forventes at blive gjort inden for en overskuelig fremtid. Det melder avisen Sport.

Klubbens økonomiske situation gjorde, at ledelsen og kandidaterne ikke ville betale Manchester City 5 millioner euro i januar, trods Ronald Koemans ønske om netop dette. Det ændrer dog ikke på Laportas ønske om at sikre sig det tidligere La Masia-talent, der altså ser ud til at trække i Barca-trøjen fra næste sæson.

.:FORSIDE:.