fbpx
Annonce

Nu har Lewandowski scoret i alle turneringer

FCBARCELONA.DK - 20.01.23

// Robert Lewandowski // Ceuta

Robert Lewandowski har været en formidabel signing for Barca! Den polske angiber fortsætter med at sende mål i kassen og med sine to scoringer i går mod AD Ceuta, har han scoret i samtlige turneringer Barca er med i.

Ofte har man set klassespillere have brug for tid til at finde ind i Barcas spil. Bare spørg spillere som Suárez og Neymar om det. Sådan er det ikke for Robert Lewandowski, for han er fortsat med at score mange mål med det samme, som man så det i Bayern München.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med de to kasser mod AD Ceuta i går i Copa del Rey, er han oppe på 22 mål i alt i denne sæson indtil nu. Det var samtidig hans første mål i Copa del Rey, for han var ikke med mod Intercity i 1/16 finalen.

Lewandowski er klart ligatopscorer med 13 mål og derudover scorede han fem mål i Champions League gruppespillet. I Supercuppen den forgangne uge scorede han både i semifinalen og finalen og nu er der altså også to mål på kontoen i Copa del Rey.

Det varer lidt før Lewandowski igen scorer i La Liga, for han mangler stadig at afsone to kampes karantæne. Til gengæld er han klar når der skal spilles kvartfinale i Copa del Rey.

For Barca er det uhyre vigtigt at Lewandowski holder gang i målmaskinen, for det kan blive afgørende for holdets muligheder for at vinde flere titler denne sæson.



.:FORSIDE:.