fbpx
Annonce

Nu begynder andre træneremner så småt at pible frem

Anders Lang Jensen - 17.01.24

© Getty Images
// Xavi
 


For Xavi er det meget vel den hårdeste periode som Barca-træner lige nu og presset på ham er massivt efter nederlaget til Real Madrid. Det får rygter om mulige træneremner til at pibler mere og mere frem.

Selvom Xavi ikke som udgangspunkt er tæt på at få sparket, så må der være bekymring i klubbens ledelse omkring den nuværende udvikling for holdet. Foråret skal bruges til at vende situationen, men lykkes det ikke, kan det ikke afvises, at der sker ændringer efter sæsonen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det har hurtigt kastet en række spekulationer på trænerposten af sig, og flere mulige navne er allerede blevet bragt op i den catalanske presse. Journalisten Adrian Sanchez beretter nemlig om et godt øje til flere trænere.

Først og fremmest følger Barca Arsenal-træneren Mikel Arteta, der har god succes i Premier League-klubben. Desuden har personer i ledelsen også fidus til Real Sociedads Imanol Alguacil, Gironas Michel og Bolognas Thiago Motta, melder Adrian Sanchez.

Det er stadig for tidligt at spekulere i Xavis mulige exit fra sit trænersæde, men leverer Barca et skuffende forår, hvor en top-4-placering i La Liga vil komme i fare, og dermed næste års Champions League-deltagelse, er ledelsen nødt til at overveje fremtidens strategiske linje for Barca.

xavi16

.:FORSIDE:.