fbpx
Annonce

Moussa Wague træner igen med holdkammeraterne

FCBARCELONA.DK - 28.04.22

© FC Barcelona
// Moussa Wague

Det er meget længe siden at man har set noget til Moussa Wague på en fodboldbane, men i går kunne den 23-årige senegaleser træne med holdkammeraterne for første gang siden hans alvorlige knæskade for næsten halvandet et år siden.

Det var i december 2020 at Wague kom alvorligt til skade med højre knæ i en kamp for Paok Saloniki, som han var udlejet til dengang. Skaden var så alvorlig at hans karriere var truet, men Wague er nu godt på vej til at kæmpe sig tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


En lang og tålmodig genoptræning har givet resultat, for i går kunne han for første gang deltage i træningen sammen med holdkammeraterne. Wague trak sig dog, da tempoet blev skruet i vejret, men blot det at være tilbage, må have været en stor oplevelser for ham.

Man så ellers Wague på træningsbanen helt tilbage i slutningen af januar, men dengang trænede han udelukkende for sig selv. Her tre måneder senere er der altså sket store fremskridt.

Moussa Wague når næppe at blive klarmeldt denne sæson og det er meget tvivlsomt om højre backen nogensinde kommer til at spille for Barca igen. Hans kontrakt udløber om et år og Barca vil enten leje ham ud eller sælge ham til sommer.

Wague kom til Barca B i 2018, hvor han fik 20 kampe. Han nåede også at få seks kampe for førsteholdet, inden han først blev udlejet til Nice og senere til Paok Saloniki.

.:FORSIDE:.