fbpx
Annonce

Barca fik det maksimale ud af Ilaix' svære situation

Anders Lang Jensen - 02.09.21

© Getty Images
// Ilaix

Det unge midtbanetalent Illaix Moriba var en spiller, man i det catalanske havde store forventninger til i fremtiden. Situationen omkring ham blev dog speciel, og Barca-ledelsen sikrede sig nok det maksimale rent transfermæssigt.

Det startede med nogle lave indledende tilbud fra tyske RB Leipzig på 6 millioner euro for Illaix Moriba. Præsident Laporta og resten af ledelsen var dog stålsat på priskravet, og da flere storklubber meldte sig på banen, blandt dem specielt Tottenham, kunne en langt højere transferpris hentes. Salget af Ilaix Moriba må derfor ses som en succes, omstændighederne taget i betragtning.

Den tyske Bundesliga-klub sender nemlig først og fremmest 16 millioner euro til Barca. Derudover ligger der 6 millioner euro i bonusser og variabler i den transferaftale, der har sendt Illaix Moriba til talentfabrikken i Leipzig.

Barca krævede først 20 millioner euro for stortalentet, men med kun et år tilbage af kontrakten, har klubben sikret sig et vigtigt og attraktivt beløb, der også hurtigt kan løbe op over de 20 millioner euro.

Barcas ønske var at beholde Ilaix og han fik et tilbud om forlængelse. Det var det 18-årige stortalent ikke tilfreds med og derfor er han nu tabt for Barca, men de 16 millioner euro er et stort plaster såret for den catalanske klub.

Alternativet havde været at beholde Ilaix hele sæsonen uden at lade ham spille og så var han rejst gratis til næste sommer.

.:FORSIDE:.