fbpx

Messis bagland benægter at have hjulpet Ronaldinho

Mathias Søegaard - 15.03.20

© Getty Images
// Ronaldinho

Den legendarisk Barca-spiller Ronaldinho sidder fænglset i Paraguay for at have forsøgt at komme ind i landet med et falsk pas. Rygter har floreret om, at Messi vil hjælpe ham ud, men dette benægtes nu.

Som mange allerede er bekendte med, sidder Ronaldinho i øjeblikket fængslet med sin bror for at have forsøgt sig adgang til Paraguay med falske pas. Det har skabt mange historier fra fodboldmiljøet, men samtidigt også rygter om, at diverse spillere har forsøgt at hjælpe brasilieneren med at komme ud.

En af de seneste historier inkluderer Lionel Messi, som er en god ven, og tidligere holdkammerat til Ronaldinho. Den peruvianske avis 'Libero' mente sågar, at argentineren ville betale fire millioner euro fra hans egen bankkonto til advokatstøtte for at hjælpe Ronaldinho på baggrund af deres gode forhold fra storhedstiden i Barcelona.

Denne historie er Messis bagland nu ude at benægte overfor den catalanske avis Sport. De understreger, at Messi er meget ked af Ronaldinhos nuværende situation, men at argentineren ikke har tænkt sig at hjælpe hverken økonomisk eller juridisk med at få brasilieneren ud af fængslet.

Dermed forbliver det uklart om Ronaldinho modtager hjælp fra nogle af hans tidligere holdkammerater, eller om han står på egen fod og selv på kæmpe sig ud af fængslet i Paraguay for at kunne vende tilbage til Brasilien.

.:FORSIDE:.