fbpx
Annonce

Messi spillede måske sidste CL-kamp for Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.03.21

// Lionel Messi // Champions League


Det er fortsat uvist om Lionel Messi bliver i Barca eller om han forlader klubben efter sæsonen. Efter onsdagens exit i Champions League kan det meget vel være, at argentineren har spillet sin sidste kamp i turneringen for Barca.

Messi har været i Barca i snart 21 år siden han kom til klubben som 13-årig i år 2000, men til sommer kan det måske være slut for verdens bedste fodboldspiller i den catalanske storklub, selvom han flere gange tidligere har sagt, at han vil stoppe karrieren i Barca.

Hvis Messi vælger at forlade Barca efter denne sæson, vil han have spillet sin sidste kamp i Champions League for Barca mod Paris Saint-Germain den 10. marts 2021, da catalanerne som bekendt røg ud af turneringen onsdag aften. Langt de fleste Barca-fans håber dog, at det ikke bliver tilfældet.

Hvis det alligevel sker, at Messi skifter klub om nogle måneder, kan den 33-årige argentiner se tilbage på en enorm flot karriere i Champions League for catalanerne, hvor han debuterede den 7. december 2004 i en kamp mod Shaktar Donetsk.

Siden da har Messi spillet 149 kampe i Champions League, hvilket gør ham til den spiller med fjerdeflest optrædener i den prestigefyldte turnering kun overgået af Casillas (177), Cristiano Ronaldo (176) og Xavi (151). I de 149 kampe har Messi scoret 120 mål og vundet Champions League fire gange i 2005, 2009, 2011 og 2015.

.:FORSIDE:.