fbpx
Annonce

Messi og Argentina vandt Copa América finalen

FCBARCELONA.DK - 11.07.21

© Getty Images
// Lionel Messi // Copa America

I nat lykkkedes det endelig for Leo Messi at vinde en titel med Argentina, da de besejrede Brasilien i finalen ved Copa América. Resultatet blev en 1-0 sejr på en scoring midt i første halvleg af Di Maria.

Det blev ikke nogen særligt velspillet finale på det legendariske Maracaná stadion i Rio Janeiro i Brasilien. Begge hold passede godt på bagude, men i det 20. minut blev Di Maria sendt af sted med en dyb pasning og han lobbede køligt bolden over keeperen til en argentinsk 1-0 føring.

Derefter tog Brasilien over og skabte en række chancer, men bolden kom ikke i nettet. Argentina koncentrerede sig om det sikre og skabte ikke det store, men virkede modsat heller ikke presset.

Messi arbejdede godt for sit hold og gik forrest som kaptajn, men han fik ikke sat samme præg på finalen, så man har set i andre kampe ved Copa América. I kampens døende minutter fik han god mulighed for at lukke opgøret, men han missede muligheden.

Det ændrede ikke på at Argentina endelig vandt Copa América for første gang i 28 år. Det var samtidig første gang Messi vandt en vigtig titel med Argentina og det var da også en meget stolt anfører der løftede trofæet da kampen var fløjtet af.

Sergio Aguero kom ikke på banen for Argentina, mens Emerson spillede det sidste kvarter for brasilianerne.

.:FORSIDE:.