fbpx
Annonce

Messi kan ikke selv beslutte, om han vil væk nu

FCBARCELONA.DK - 22.08.20

// Lionel Messi


Messis fremtid i Barca hænger i luften og forlydender fortæller, at han ser sig mere ude end inde. Realiteten er dog samtidig, at han ikke alene bestemmer om han vil væk, for hans kontrakt løber til juni 2021.

Skulle Messi beslutte, at hans tid i Barcelona har nået sin ende, venter der nogle meget komplicerede forhandlinger. Inden da vil Barca dog med garanti gøre alt for, at overbevise holdets anfører om, at han skal blive i klubben.

Det bliver ikke nemt for Messi at rejse denne sommer, selvom han i sin kontrakt har en klausul om, at han kvit og frit kan forlade klubben efter hver sæson. Det kræver nemlig, at han på forhånd giver besked i maj måned og det gjorde han ikke den forgangne maj måned.

Dermed løber Messis kontrakt til juni 2021 og det betyder samtidig, at hans frikøbsklausul er på astronomiske 700 mio. euro, svarende til mere end 5 mia. kr. Det er der ingen klub der betaler for en 33-årig spiller, heller ikke selvom han hedder Lionel Messi.

Insistererer Messi alligevel på at ville væk, må Barca se på egne interesser og høste en så stor transfersum som muligt. Her kunne en sammenligning være Cristiano Ronaldo, der for to år siden forlod Real Madrid i en alder af netop 33 år. Dengang betalte Juventus 100 mio. euro.

Barca har dog intet ønske om at lytte på tilbud lige nu. Efter mødet forleden mellem Messi og Koeman, lader klubben nu argentineren holde ferie i fred og lade batterierne op. Her er det håbet, at han vil vende tilbage med fornyede forhåbninger om, at kunne bidrage til Ronald Koemans projekt.

Messi ved udmærket, at det bliver kompliceret at tage væk fra den klub han altid har spillet for, hvilket også må antages at spille ind på hans endelige beslutning.

.:FORSIDE:.