fbpx
Annonce

Messi: 'Jeg vidste det ville ske en dag'

FCBARCELONA.DK - 11.07.21

// Lionel Messi

Det varede et stykke tid efter Copa América finalen inden at pressen fik mulighed for at tale med Messi. Her var det en meget glad argentinsk anfører der udtalte sig og han erkendte, at han havde svært ved at fatte det.

'Jeg havde brug for at bryde forbandelsen og vinde noget med landsholdet. Jeg har været så tæt på flere gange i mange år. Jeg vidste det ville ske på et tidspunkt. Jeg er Gud taknemmelig for at give mig dette øjeblik i Brasilien og mod Brasilien.Jeg tror han havde gemt dette øjeblik til mig' indledte Messi.

'Jeg tror ikke at vi endnu er bevidste om hvad vi reelt har præsteret, udover at være blevet mestre. Lige nu er vi meget glade og fester, men det er en kamp der går over i historien, for vi vandt finalen over Brasilien i Brasilien' fortsatte han.

'Det er vildt og det er umuligt at forklare den lykke jeg føler. Mange gange har jeg måtte forlade en finale trist. Jeg vidste det måtte ske en dag og der var ikke et bedre tidspunkt. Denne gruppe af spillere har virkelig fortjent det. Det er meget imponerende og jeg er meget glad' kom det videre fra Messi.

'Jeg har drømt om dette mange gange. Jeg dedikerer det til min familie, min kone, mine børn, mine forældre og mine søskende. De har mange gange måtte lide ligesom mig eller måske værre. Vi har før måtte tage triste på ferie uden at have vundet noget. Det bliver anderledes nu' udtalte han.

'Jeg er glad for at argentinerne kan nyde det og at vi kan løfte dette trofæ der har været så eftertragtet. Vi ønskede det så meget og nu har vi det' afsluttede han.

.:FORSIDE:.