fbpx
Annonce

Messi: 'Jeg tror ikke jeg spiller meget længere'

FCBARCELONA.DK - 15.11.22

// Lionel Messi

I Barcelona er der mange der drømmer om, at Leo Messi vender tilbage til klubben. I et interview bliver argentineren spurgt ind til sine fremtidsplaner og her åbner han uventet op for en snarlig afslutning på karrieren.

Det er i et interviev med det sydamerikanske fodboldforbund Conmebols hjemmeside, at Messi bliver spurgt til sine planer for fremtiden. 'Jeg elsker at spille og jeg nyder det. Det eneste jeg har gjort her i livet er at spille fodbold og jeg vil helt sikkert lave noget i relation til det, selvom jeg ikke ved hvad. Jeg tror ikke jeg spiller meget længere' udtaler Messi.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Det vil afhænge af mange ting. Jeg har min familie og tre børn. Jeg har lige været igennem en stor forandring i mit liv (skiftet til PSG, red.) og det havde jeg det rigtig svært med og det samme havde min familie. Det er vi kommet over og vi har det fantastisk' fortsætter han.

'At være Messi har sine dårlige sider. Jeg ville på mange områder gerne være anonym og ikke hele tiden få opmærksomhed, hvor folk kigger på dig. Jeg har vænnet mig til det, men når jeg er med min kone og mine børn, er det mit frirum. Når jeg er sammen med venner eller med familien, er jeg ikke Messi, men en som alle andre' afslutter Messi.

Spørgsmålet er så om Messi kunne finde på at slutte sin karriere allerede efter VM, hvor hans kontrakt med PSG samtidig ophører, eller om han tager et år eller mere på topplan, måske endda hjemme i Barcelona.



.:FORSIDE:.