Rune Stentoft Arlbjørn - 10.10.20
Natten til fredag spillede Lionel Messi VM-kvalifikation for Argentina mod Ecuador. Her sikrede argentineren sejren på 1-0. Efter kampen udtalte han sig om opgøret. Her kom han ind på, at det indtil nu har været et svært år.
'Det var vigtigt at vi fik en sejr igen, fordi vi ved hvor svært det er at spille VM-kvalifikationen. Alle kampe vil være lige så svære som denne. Vi forventede noget andet med hensyn til vores spil, men det er normalt, at det gik som det gik, da vi ikke har spillet sammen i lang tid' indledte han.
'Det vigtige er, at vi vandt og nu skal vi fortsætte med at arbejde, som vi har gjort siden Copa America. Ecaudor gjorde det svært for os. Det var svært for os at spille' tiføjede Messi, der scorede sit mål nummer 71 for det argentinske landshold.
'Det har været et svært år for alle - især på grund af pandemien. Det, at vi kan vinde og give glæde til folket er positivt. Jeg vil gerne sende mine hilsner til alle argentinerne, fordi det er en meget svær tid os alle' sagde Messi til slut.
Messis scoring faldt på straffespark efter et lille kvarter og resten af kampen så man et argentinsk hold i store problemer med at få spillet til at fungere. Sammen med holdkammeraterne havde Messi en anonym aften, men der kom tre point på kontoen.