fbpx
Annonce

Memphis Depay kom på måltavlen i debut for Barca

FCBARCELONA.DK - 25.07.21

// Depay


Memphis Depay debuterede lørdag for Barca, da han blev sendt på banen i første halvleg af træningskampen mod Girona. Hollænderen gjorde en god figur og scorede endda stensikkert på et straffespark.

Den hollandske angriber startede på bænken i lørdagens træningskamp mod Girona. Allerede efter 41 minutter af første halvleg blev Depay dog sendt på banen, da han erstattede en skadet Rey Manaj.

Og Memphis Depay gjorde en særdeles god figur i det catalanske angreb, hvor han deltog aktiv i spillet og var med i det chanceskabende spil. Udover den gode præstation blev prikken over i'et, at Depay også kom på måltavlen i hans første kamp for catalanerne.

I slutningen af kampen blev Barca tildelt et straffespark, som Antoine Griezmann meget uselvisk lod Memphis Depay tage. Han takkede med et flot spark op i krogen, som satte en tyk streg under de lovende takter fra den 27-årige angriber.

Se alle målene fra lørdagens sejr over Girona her.

.:FORSIDE:.