fbpx
Annonce

Medie: Umtiti accepterer betydelig lønnedgang

Anders Lang Jensen - 02.09.21

© Getty Images
// Umtiti

Franske Samuel Umtiti har ikke forladt Barca i sommerens transfervindue, trods ledelsens oprindelige klare planer om at sende forsvarsspilleren videre. Umtiti bliver dog i klubben og har angiveligt accepteret en lønnedgang.

Samuel Umtiti forlængede i 2018 sin kontrakt med Barca til 2023 med en tilhørende stor lønpakke. Siden da har franskmanden dog været særdeles skadesplaget, og Barcas økonomiske situation har gjort ham til et skidt eksempel på dyre lønninger uden den store sportslige værdi.

Ifølge journalisten Gerard Moreno hos mediet RAC1, har parterne dog forhandlet om nye vilkår i kontrakten for at lette byrden for klubbens økonomi. Ligesom anførergruppen er gået ned i løn, forventes flere spillere at gøre det samme, og det skulle Samuel Umtiti altså også være med på.

Ifølge mediet har franskmanden accepteret at sænke sin årlige løn til 5 millioner euro. Oprindeligt lød den årlige løn i Umtitis kontrakt på omkring 8,5 millioner euro, hvorfor Umtiti altså angiveligt er gået med til en betydelig reduktion af lønpakken i det catalanske.

.:FORSIDE:.