fbpx
Annonce

Medie: Piqué kan sørge for registrering 4-5 spillere

Anders Lang Jensen - 12.08.22

// Gerard Piqué

Barca har bekræftet salget af yderligere 24,5% af Barca Studios for 100 millioner euro, og et yderligere greb for at registrere de nye spillere kan være Gerard Piqués lønnedgang. Den kan alene registrere 4-5 nye spillere.

Barcas forsvarsveteran Gerard Piqué er i dialog med klubben om en massiv lønnedgang, og det er en aftale, der meget vel kan komme på tale allerede i dag. Piqué har accepteret at give afkald på en markant del af det beløb, Barca skylder ham, og en ny kontrakt kan træde i kraft allerede i dag.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge transferjournalisten Gerard Romero kan Gerard Piqués nye kontrakt alene have den effekt, at Barca kan registrere 4-5 af de 7 spillere, der endnu mangler – altså de 5 nye spillere samt Ousmane Dembélé og Sergi Roberto, der har forlænget deres kontrakter.

Gerard Piqués lønnedgang vil altså hjælpe Barca yderligere, selvom klubben allerede denne fredag har solgt de ekstra 24,5% af Barca Studios for 100 millioner euro. Med den pengeindsprøjtning og en potentiel ny kontrakt til Piqué kan samtlige af de syv spillere være klar til sæsonåbneren lørdag på Camp Nou.

pique6

.:FORSIDE:.