fbpx
Annonce

Medie: Memphis Depay ønsker skifte til AS Roma

Peter Vyff - 02.11.22

// Memphis Depay

Memphis Depay kan snart være fortid på Camp Nou, ligesom flere havde forventet i det seneste transfervindue. Hollænderen ønsker eftersigende at arbejde sammen med José Mourinho, der står i spidsen for iAS Roma.

Den hollandske landsholdsspiller blev nærmest betragtet som fortid i sommer, hvor han angiveligt var snublende tæt på at skifte til Juventus. Hans skifte kollapsede dog, hvilket betød at han blev på Camp Nou, hvor han håbede at kunne agere backup for Robert Lewandowski efter salget af Pierre Emerick-Aubameyang til Chelsea.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sådan er situationen dog langt fra blevet, og Memphis har måtte se langt efter spilletid i denne sæson. Hollænderen har også døjet med flere skader, men det er trods alt kun blevet til tre kampe for Barca, hvilket må siges at være ganske skuffende for sidste års topscorer.

Ledelsen er derfor åbne overfor at skille sig af med landsholdsangriberen og ifølge Calciomercato, skulle Memphis også være ganske lun på idéen om at forlade Camp Nou. Hollænderen skulle endda have påbegyndt sine egne forhandlinger med AS Roma, da han ángiveligt har et stort ønske om at arbejde sammen med José Mourinho.

De to har en fælles fortid hos Manchester United, hvor det dog langt fra blev en succes for nogle af parterne. Det håber Memphis nu eftersigende at kunne lave om på, og beslutningen skulle derfor ligge hos AS Roma, der dog siges at have betænkeligheder ved at tilknytte hollænderen.

Italienerne har fået en fin start på sæsonen i Serie A, hvor de i øjeblikket befinder sig på en fjerdeplads. José Mourinhos mandskab har dog haft svært ved at lukke af i forsvaret, hvilket betyder at ledelsen på Stadio Olimpico har fokus på at forstærke defensiven istedet for angrebet, hvor Memphis ellers kunne være en fremragende mulighed.

Meget kan ændre sig under det forestående VM i Qatar, hvor Memphis forventes at være vital for Hollands muligheder i turneringen. Landsholdsangriberen kan derfor med en flot indsats tiltrække interesse fra flere klubber, hvilket Barca bestemt intet vil have imod.



 

.:FORSIDE:.