fbpx
Annonce

Medie: Marcus Rashford vil til Barca

Peter Vyff - 08.03.22

// Rashford

ps5 art


Marcus Rashford er angiveligt træt af den manglende spilletid under Ralf Rangnick i Manchester United. Ifølge mediet Fourfourtwo vil angriberen væk fra klubben og søger mod Catalonien, hvor han ser sin fremtid i Barcelona.

Rashford slog igennem i 2016, hvor han kom fra Manchester Uniteds eget akademi. Han blev hurtigt en af de største stjerner på førsteholdet og i Premier League, samt på det engelske landshold, hvor han tilmed har båret anførerbindet.

Artiklen fortsætter under annoncen


I denne sæson har Rashford dog mødt modstand og manglende spilletid - især efter, at Ralf Rangnick overtog trænerposten, og han har efter vinterpausen mistet sin faste startplads. Han er ofte blevet brugt som indskifter, og har endda set flere kampe fra bænken og det er derfor kun blevet til fire mål og to assists i hele sæsonen.

Nu har den engelske angriber angiveligt fået nok, og søger væk fra barndomsklubben, som han har kontraktudløb med i 2023. Rashford har eftersigende længe haft øje på den spanske liga, og ifølge avisen Mundo Deportivo havde han i 2018 underskrevet en kontrakt med Barca, som dog ikke blev til noget. Men nu hvor konkurrencen er steget, og hvor han står bag Elanga og Sancho i køen om spilletid, så er hans interesse for et skifte angiveligt blusset op igen. 

Marcus Rashford er kontraktfri i 2023, hvilket kan betyde, at potientielle købere kan sikre hans underskrift for langt under hans markedsværdi. Usikkerheden omkring Ousmane Dembélé og hans kontraktudløb kan få Barca til at reagere, og et fremtidigt skifte til Catalonien er bestemt ikke at afvise.

.:FORSIDE:.