fbpx
Annonce

Medie: Koundé kan blive dyrere end først antaget

FCBARCELONA.DK - 01.08.22

// Jules Koundé

Det er endnu ikke blevet officielt meldt ud hvad Barca helt præcist betaler for Jules Koundé, men ifølge det catalanske medie Cadena SER Catalunya, kan prisen komme til at overstige hvad man ellers har troet.

De fleste medier har de seneste dage skrevet at Koundé koster 50 mio. euro plus 10 mio. euro i diverse variabler. Nu fortæller Cadena SER Catalunya, at de tal ikke er 100% præsice.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det skulle være rigtig nok, at Barca betaler 50 mio. euro til Sevilla for at hente Koundé, men derudover skulle variabelerne angiveligt lyde på 12,5 mio. euro. Disse variabler kan meget vel komme i spil alle sammen, så prisen i alt løber op i 62,5 mio. euro.

Ifølge Cadena SER Catalunya udløses der 2,5 mio. euro for hver sæson Koundé spiller 60% eller flere af kampene. Koundé har tegnet kontralt for fem sæsoner, så bliver han i klubben alle sæsoner og spiller omkring 30 kampe pr. sæson, skal Sevilla have alle variabler, altså 12,5 mio. euro.

Derudover kan Cadena SER Catalunya afsløre, at Koundé får 9,5 mio. euro i årsløn før skat i sin første sæson i Barca, samt 12 mio. euro i de efterfølgende sæsoner. Det gør ham til en af de bedst betalte spillere i truppen.

.:FORSIDE:.