fbpx
Annonce

Medie: Griezmann vil ikke træne mere med Barca

Anders Lang Jensen - 15.07.21

// Antoine Griezmann


Forhandlingerne mellem Barca og Atletico Madrid om en byttehandel med Griezmann og Saúl Ñíguez, ser ud til at have udviklet sig hurtigt. Barca-angriberen er lige nu på ferie og ønsker ikke at vende tilbage og træne i Barcelona.

Det ligner et spørgsmål om tid, før klubberne bliver enige omkring vilkårene i en byttehandel, der vil sende Antoine Griezmann tilbage til Atletico Madrid og Saúl Ñíguez i retning mod det catalanske. Den franske landsholdsangriber har da også kun for øje at vende tilbage til Madrid på nuværende tidspunkt.

Netop det melder mediet COPE, der ydermere fortæller, at Griezmann ikke ønsker at vende tilbage til træningen i Barca. For tiden er franskmanden på ferie, men skal vende tilbage den 20. juli. Griezmann håber dog på en afklaring med Atletico Madrid inden da, så han undgår at skulle træne med i Ciutat Esportiva.

Lige nu menes det at være et mindre transferbeløb, eller eventuelt flere spillere involveret, der gør, at aftalen mellem klubberne ikke er i hus, men både Antoine Griezmann og Saúl Ñíguez skulle være klar til at skifte i hver sin retning denne sommer.

.:FORSIDE:.