fbpx
Annonce

Medie: Chelsea blander sig i kampen om Lewandowski

Markus Johannessen - 17.05.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski er fortsat øverst på Xavis prioritetsliste og den polske angriber har meldt klart ud, at han vil forlade Bayern München. Nu kan Chelsea angiveligt blive en konkurrent om hans underskrift. 

Legenden fra Bundesligaen må siges at dominere de catalanske og spanske medier, men nu begynder hans Bayern München-exit eftersigende også at summe i det engelske. Selvom den catalanske avis Sport tidligere har meldt ud, at Lewandowski vil til Camp Nou, er der ingen garanti for, at dette ikke ændrer sig, hvis andre europæiske storklubber melder sig på markedet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Westlondon-klubben Chelsea søger angiveligt en afslutter af Lewandowskis kaliber, da inkorporeringen af Romelu Lukaku, for godt og vel 100 millioner pund, ikke har været den succes, som The Blues havde håbet på. Det melder det engelske medie, FourFourTwo, som tilføjer, at klubbens ledelse er villig til at gøre en profitabel handel i Bayerns favør. 

Der er dog flere faktorer, der spiller ind til catalanernes fordel. Først og fremmest er det stadig en kringlet proces for Chelsea at indgå spillerhandler, da sanktioneringen af den tidligere ejer, Roman Abramovich, medførte utallige komplikationer for londonklubben. Derudover har den britiske avis, The Guardian, meldt ud, at den polske angiber har udtalt, at han ønsker en treårig kontrakt på Camp Nou. Sidst men ikke mindst har den polske sportsjournalist Borek Mati udtalt, at Barcas ledelse har været i kontakt med Lewandowkis familie og nuværende klub, og at catalanerne er klar til at aflægge et bud til en mere blødgjort Bayern München-ledelse.

Barcas bud vil angiveligt komme til at ligge i nærheden af de 40 millioner euro, som Bundesligaklubben tidligere har sat som krav. Der var ikke meget tiltro til, at catalanerne kunne medvirke i en handel af denne størrelse, men hvis der er hold i rygterne om de kommende kapitalforsyninger, så kunne Xavi meget vel være i stand til at hente en topangriber på den præmis. 

.:FORSIDE:.