fbpx
Annonce

Medie: Barca blander sig i kampen om Cody Gakpo

Peter Vyff - 03.11.22

// Cody Gakpo

Barca skulle eftersigende være interesseret i Cody Gakpo, der har spillet helt forrygende for PSV Eindhoven. Catalanerne får dog svært ved at hente hollænderen, som også har tiltrukket sig interesse fra Arsenal og Real Madrid.

Cody Gakpo er en af de hotteste spillere på transfermarkedet lige nu. Hollænderen har de sidste to år været fremragende for PSV Eindhoven, og hans statistik for denne sæson siger det hele med 13 mål og 14 assists i 21 kampe på tværs af alle turneringer.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Landsholdsspillerens præstationer er ikke gået ubemærket hen, og iblandt en række interesserede klubber findes Barca, som ifølge mediet Fichajes ønsker at hente hollænderen i 2023. Catalanerne har dog i forvejen flere kvalitetsangribere i truppen, og derfor må flere spillere forlade Camp Nou, hvis der skal gøres plads til Gakpo i fremtiden.

Det betyder eftersigende at Ferran Torres snart kan være fortid hos Barca, da han angiveligt har et ønske om mere spilletid. Spanieren startede året ud med at være fast starter på Camp Nou, men efter tilførslen af Raphinha og Lewandowski, så er han faldet noget i hierarkiet.

Den tidligere Manchester City-spiller har derfor som oftest måtte tage til takke med en rolle som indskifter, hvor han dog også ser ud til at være faldet bag i køen efter Ansu Fati. Det er derfor ikke utænkeligt at ledelsen vil forsøge at nå til enighed med Ferran Torres om en afsked efter denne sæson, ligesom det ser ud til at ske med Memphis Depay.

Hvis det skulle lykkes at finde købere til begge spillere, så kan det ifølge Fichajes bane vejen for Cody Gakpos skifte til Camp Nou. Den 23-årige hollænder bliver dog som nævnt fulgt af en række andre klubber, og ledelsen skal derfor arbejde hårdt for at få ham til Barca næste sommer.



 

.:FORSIDE:.