fbpx
Annonce

Medie: Barca tilbyder ikke Rüdiger en kontrakt

Anders Lang Jensen - 07.04.22

// Antonio Rudiger

Rygterne omkring Chelseas Antonio Rüdiger har været intense i den seneste uger efter billeder viste, at tyskerens agent mødtes med Barca-ledelsen. Det ventes dog ikke, at Barca henter Rüdiger, da bagkæden er på plads.

En aftale med danske Andreas Christensen er lukket, og forsvarsprofilen tilføjer dermed en markant styrke til bredden i Barca-defensiven. Derfor var der også større forundring, da der blev taget billeder af et officielt møde mellem Antonio Rüdigers agent og Mateu Alemany og Jordi Cruyff fra Barcas ledelse.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano var mødet mellem Barca og tyskerens repræsentant bare en uformel samtale, og klubben har ikke afgivet noget kontrakttilbud til den tyske forsvarsprofil. Det ventes dermed ikke, at Barca gør mere ud af interessen i Rüdiger.

Barca-ledelsen har angiveligt midterforsvarets sammensætning på plads frem mod næste sæson. Andreas Christensen, Gerard Piqué, Eric García og Ronald Araújo skal udgøre det centrale forsvar, mens man vil sende Óscar Mingueza, Samuel Umtiti og Clément Lenglet videre.

.:FORSIDE:.