fbpx
Annonce

Medie: Araújo til VM med fysisk træner fra Barca

Anders Lang Jensen - 08.11.22

// Ronald Araujo

Kampen om en plads til den snarlige VM-slutrunde i Qatar spidser til, og rent fysisk har Ronald Araújo kæmpet mod sin lårskade. Uruguayaneren rejser dog nok af sted til slutrundn, men sammen med en repræsentant fra Barca.

Der har den seneste tid været tæt dialog mellem Barca og Uruguays landstræner Diego Alonso om Ronald Araújos fysiske tilstand. Forsvarsprofilen er stadig i genoptræning, men parterne er angiveligt enige om at sende Araújo til VM med Uruguays landshold.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge journalisten Gerard Romero har Barca nemlig nu givet det grønne lys til Ronald Araújo, om at han kan rejse til Qatar for at være en del af Uruguay-truppen. Det er dog også besluttet, at Araújo får følgeskab af en repræsentant fra Barcas fysiske stab under hele slutrunden, melder Romero.

På den måde er Barca sikre på at holde kontakten med Ronald Araújo og sikre, at forsvarsspilleren kun får spilletid, hvis han er sin skade kvit. Spørgsmålet bliver derfor også, om Araújo når at få spilletid i de indledende gruppekampe, eller om Uruguay skal videre fra gruppen, før Barca-profilen kan bidrage.

araujo2

.:FORSIDE:.