fbpx
Annonce

Medie: Amerikanere kommer med 500 mio. euro

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.05.21

// Sponsor // Joan Laporta


I slutningen af april forlød det, at Joan Laporta var tæt på at hive en ny astronomisk sponsoraftale i hus til Barca på 500 mio. euro, som kan sikre store indkøb til sommer. Det bliver angiveligt amerikanere, som kommer med de penge.

Da nyheden først kom frem den 28. april fra spanske El Chiringuito var der ingen meldinger om hvem der ville stå bag den nye sponsoraftale. Nu melder selvsamme Chiringuito, at det blive amerikanere, som kommer til at skyde store penge ind i den catalanske storklub.

Der er angiveligt tale om 500 mio. euro, som svarer til 3,7 mia. kr. Efter sigende er det planen, at nogle af de penge skal gå til at hente en eller flere stjernespillere til sommer. Planen var Neymar og Håland, men brasilianeren er ikke længere realistisk efter sin forlængelse med PSG for halvanden uge siden.

I denne omgang melder El Chiringuito også, at sponsoraftalen med den amerikanske virksomhed bliver præsenteret snarest, men det spanske tv-medie sætter ikke navn på hvilken virksomhed der er tale om.

El Chiringuito fortæller igen, som i april, at når sponsoraftalen er faldet på plads, vil det straks tillade Barca store økonomiske muskler til at kunne hente nogle af de bedste spillere i verden til den catalanske storklub igen.

.:FORSIDE:.