fbpx
Annonce

Marcos Alonso forventes ude helt indtil marts

Peter Vyff - 30.12.23

// Marcos Alonso

Det har været en hård sæson for Marcos Alonso, der nærmest ikke har fået spilletid i efteråret. Spanieren har tilmed også pådraget sig en skade i ryggen, som muligvis kan holde ham ude helt indtil marts.

Den 33-årige Alonso har måtte forholde sig til en alvorlig mangel på spilletid i denne sæson, hvilket især skyldes ankomsten af João Cancelo og Iñigo Martínez. Cheftræneren Xavi har dermed ikke haft brug for den tidligere Chelsea-spiller, som i sidste sæson både optrådte på venstre back og i midterforsvaret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spanierens situation er de sidste uger kun blevet forværret, efter at han pådrog sig en rygskade, der indtil videre har holdt ham ude af de seneste fem kampe. Og ifølge journalisten Javi Miguel fra avisen AS, skal Barca-fans ikke forvente at se Alonso i aktion lige foreløbig.

Landsholdsbacken afventer i øjeblikket at modtage en dato for hans forestående operation i lænden, eftersom hans symptomer skulle være gået hen og blevet kroniske. Alonso kan eftersigende ende med at blive opereret samme sted som Marc-André ter Stegen, som også har været på operationsbordet for en lignende skade.

Hvis alt går efter planen, må spanieren forventes ude i mindst to måneder, hvilket betyder at han først forventes tilbage i midten af marts. Og eftersom Alonso har kontraktudløb til sommer, er det næppe meget man kommer til at se til ham i Barca-trøjen.



.:FORSIDE:.