fbpx
Annonce

Marc-André Ter Stegen bar anførerbindet mod Elche

Simon Arun Vrábel - 18.09.22

// Ter Stegen // Elche

I I lørdagens hjemmekamp imod Elche, var det noget utraditionelt målmanden Marc-Andre Ter Stegen som bar anførerbindet. Årsagen var, at ingen af holdets normale fire anfører var at finde i Xavis startopstilling.

Inden kampen lørdag eftermiddag imod Elche blev fløjtet i gang, så man målmand Ter Stegen gå ind på midtercirklen for at byde udeholdets anfører og dommerkvartetten velkommen på Camp Nou. Årsagen til dette var, at han i eftermiddagens kamp bar anførerbindet, da ingen af holdets normale anfører var at finde i startopstillingen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Xavi har flere gange vist at han er en træner med ben i næsen og ikke er bange for at træffe svære beslutninger. I løbet af sommeren har han da også sagt farvel til en lang række spillere, hentet nye ind men også gennemført et generationsskifte på holdet, hvor både Gerard Piqué og Jordi Alba, som i sidste sæson var selvskrevet i startopstillingen, nu er blevet bænkevarmere.

Da Busquets, som forsat nyder spilletid under Xavi, fik sig en velfortjent pause betød det også, at holdets anførerbind skulle gå videre til den næste i rækken. Problemet denne lørdag eftermiddag var dog, at både Piqué og Alba var udeladt af startopstillingen, mens Sergi Roberto som er den sidste af holdets fire anfører var blevet udeladt af truppen på grund af problemer med sit ene inderlår. Derfor faldt valget altså på Ter Stegen.

Ter Stegen var med sikkerhed stolt af at bære anførerbindet selvom det må forventes at sidde på Busquets, når holdet om små to uger rejser til Mallorca i ligaens syvende spillerunde.

.:FORSIDE:.