fbpx
Annonce

Mange spørgsmål melder sig efter kaotisk sommer

FCBARCELONA.DK - 01.09.21


Transfervinduets sidste dag blev lige akkurat som hektisk som forudset for FC Barcelona. Hele sommeren har været præget af kaos på grund af økonomien, men der melder sig også en række interessante spørgsmål.

 

Artiklen fortsætter under annoncen
mbb2023

 


Præsident Laporta må nok imødese mange nærgående spørgsmål efter en kaotisk sommer, hvor det slet ikke er gået som forventet og slet ikke som Laporta havde forestillet sig.

Hele sommeren har man talt om, at spillerne skal går ned i løn, så hvorfor tog det så lang tid at blive enige? Piqué gik ned i løn i starten af august for at redde Memphis og Eric Garciá, mens Alba og Busquets først gjorde det i går!

Kunne en hurtigere lønnedgang have reddet Messi? Hvorfor kastede man allerede håndkædet i ringen den 5. august med ham, når der stadig var god tid inden transfervinduet lukkede? Gjorde man reelt alt hvad man kunne for at holde på verdens bedste spiller?

Hele sommeren har det også handlet om at komme af med spillere. Hvorfor skulle man helt hen til transfervinduets sidste dag, før der for alvor kom gang i tingene? Kunne man ikke hurtigere have fundet løsninger, så lønbudgettet kunne slankes, igen for at skaffe plads til Messi? Havde Barca måske alligevel råd til at beholde Messi med Griezmanns skifte til Atlético?

Helt grotesk er det med Pjanic og Umtiti. Alle har vidst, at Koeman ville af med dem og at de ikke indgår i planerne. Alligevel er det ikke lykkes at få dem afsat i løbet af sommerens lange transfervindue. Det er hverken optimalt for klubben, spillerne eller holdet - og slet ikke for Koeman.

Det er derfor tydeligt, at meget ikke er gået som planlagt for Joan Laporta og hans sportslige ledelse. Mange tilhængere er skuffede over udviklingen og derfor bliver det nok en Barca-præsident  i modvind der kommer til at forklare sig.

.:FORSIDE:.