Luis Enrique åben for comeback i Barca

FCBARCELONA.DK - 28.03.20

© Getty Images

Luis Enrique deltog fredag i en video chat arrangeret af det spanske fodboldforbund, hvor man kunne stille spørgsmål til den spanske landstræner. Her åbnede spanieren blandt andet døren for at vende tilbage til Barca.

Det er efterhånden ved at være tre år siden, at Luis Enrique forlod jobbet som Barca-træner på Camp Nou. Men hvis det står til den nuværende spanske landstræner, når skal man ikke udelukke et comeback.

'I alle de klubber, hvor jeg har været træner, har jeg altid holdt døren åben for at vende tilbage. Det er dog klart, at min karriere i Barcelona var fantastisk og det vil jeg altid været meget taknemmelig for' sagde Luis Enrique.

Luis Enrique startede sin træner-karriere i Barca B tilbage i 2008 og siden da er der sket meget. 'Der er næsten gået 12 år, hvor jeg har trænet i 9 eller 10 af dem. Følelsen af at være træner oplever man for alvor, når alle spørger dig til råds i omklædningsrummet. Jeg er meget stolt over hvad jeg har opnået som træner, men jeg er meget ambitiøs og håber at kunne opnå flere store ting'.

Til slut blev Luis Enrique også spurgt til, hvilken spiller der har imponeret ham mest. 'Den spiller, som har imponeret mig mest i min karriere som spiller og træner, er uden tvivl Lionel Messi. Iniesta kommer tæt på, men Messi er bare langt fra alle andre'.

.:FORSIDE:.