fbpx
Annonce

Liste: 16 spillere har været skadet i denne sæson

Simon Arun Vrábel - 04.03.24

// Frenkie de Jong // Pedri


Søndag aften måtte Frenkie de Jong og Pedri udgå med skader i kampen mod Bilbao. Begge midtbanespillere har været skadet tidligere på sæsonen og dermed fortsætter holdets kedelige skadeshistorik denne sæson.

Xavi har haft svære vilkår i denne sæson, hvor især skader har spolereret holdets dynamik og tvunget cheftræneren til at rokere ekstra meget på holdet. Med skaderne til De Jong og Pedri, er holdet nu oppe på 25 skader i alt i denne sæson, fordelt på 16 forskellige spillere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pedri og De Jong er de to spillere, som har været skadet flest gange, for hollænderens skade søndag aften var hans anden i denne sæson, da han tilbage i oktober måned også sad ude med en ankelskade. For Pedri’s vedkommende var det midtbanespillerens tredje skade, og alene i denne sæson har holdets 8’er misset hele 11 kampe.

Alejandro Balde har også haft to skader i denne sæson, og den seneste af disse kom i pokalkampen imod Athletic Bilbao, hvor en lårskade betyder, at forsvarsspilleren ikke kommer tilbage i denne sæson. Derudover har Sergi Roberto og Raphinha også haft to skader hver, ligesom Iñigo Martínez som også var skadet da han ankom til klubben i sommers.

Reelt er det kun Iñaki Peña, Jules Koundé, Ilkay Gündogan, Fermín López og Vitor Roque, som ikke har været skadet denne sæson.

Den samlede liste ser således ud:

 

  1. Pedri (3 skader)
  2. Iñigo Martínez (3 skader)
  3. Frenkie de Jong (2 skader)
  4. Sergi Roberto (2 skader)
  5. Raphinha (2 skader)
  6. Andreas Christensen (2 skader)
  7. Oriol Romeu (2 skader)
  8. Gavi (1 skade)
  9. Marcos Alonso (1 skade)
  10. Ferran Torres (1 skade)
  11. Jõao Félix (1 skade)
  12. Marc-André ter Stegen (1 skade)
  13. Ronald Araújo (1 skade)
  14. Jõao Cancelo (1 skade)
  15. Robert Lewandowski (1 skade)
  16. Lamine Yamal (1 skade)


balde28

.:FORSIDE:.