fbpx
Annonce

Lewandowski spillede sin bedste kamp siden VM

FCBARCELONA.DK - 02.04.23

// Elche // Robert Lewandowski

Robert Lewandowski har haft svært ved at finde topformen efter VM, hvor det ikke er blevet til så mange mål som i efteråret. I går mod Elche kom han flot tilbage og spillede nok sin bedste kamp i 2023.

Kun to mål i de seneste otte ligakampe var det blevet til for Robert Lewandowski efter VM, så han har langt fra leveret samme niveau som man så i efteråret, hvor han fik en fantastisk start efter skiftet til Barca i sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går i udekampen mod Elche viste polakken igen sit højeste niveau, da hans scorede to mål og lagde en assist i 0-4 sejren over Elche. Det første mål kom i det 20. minut på en dødbold, hvor Araujo fik sendt bolden ind til ham. Lewandowski ramte den skidt, men den gik i mål til 0-1.

Lewandowski var på pletten igen midt i anden halvleg, da han udnyttede et godt oplæg fra Gavi til at gøre det til 0-3. Polakken havde også en fod med i kampens sidste scoring, da han lagde op til 0-4 scoringen af Ferran Torres.

Dermed spillede Lewandowski sin nok bedste kamp siden VM og det er en rigtig god nyhed for Barca, ikke mindst fordu de om blot fire dage møder Real Madrid i Copa del Rey.



.:FORSIDE:.