fbpx
Annonce

Lewandowski risikerer karantæne i tre kampe!

FCBARCELONA.DK - 10.11.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski blev udvist af tirsdagens opgør mod Osasuna efter to gule kort. Det medfører automatisk karantæne i næste kamp, men måske der venter en hårdere straf på grund af hans opførsel bagefter.

Lewandowski var oprørt over sin udvisning og han var tydeligvis ikke tilfreds med kampens dommer Gil Manzano. Det er ingen unormal situation, men alligevel risikerer polakken en hård straf for sin opførsel, da han hovedrystende forlod banen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Manzano har noteret i sin rapport, at Lewandowski tydeligt udviste misbiligelse og mangel på respekt på vej ud af banen. Lewandowski strøg fingeren over sin næse et par gange, mens han med sin tommelfinger pegede mod dommeren. Det skulle angiveligt signalere, at han mente at dommeren var arrogant og overlegen i sin opførsel.

I La Liga bliver der slået hårdt ned på mangel på respekt på dommeren og derfor risikerer Lewandowski nu karantæne i op til tre kampe. Det er endnu ikke meldt ud hvad ligaens disciplinærkomité mener om sagen eller hvornår der falder en afgørelse.

Én ting er dog helt sikkert og det er, at Xavi kommer til at undvære Lewandowski i holdets første kamp efter VM, der er mod lokalrivalerne fra Espanyol, et opgør der er programsat til den 31. december.



.:FORSIDE:.