fbpx
Annonce

Robert Lewandowski: 'Jeg vil væk fra Bayern'

FCBARCELONA.DK - 14.05.22

// Robert Lewandowski

Nu er der ingen tvivl længere. Robert Lewandowski vil væk fra Bayern og dermed er døren åbnet for Barca. Det slår polakken fast i en kontroversiel udtalelse hvor han samtidig erkender, at han nok har spillet sin sidste kamp for tyskerne.

Robert Lewandowski skubbede diplomatiet til side, da han i dag gav et interview til Sky Sport efter Bayerns kamp mod Wolfsburg. 'Jeg har sandsynligvis spillet min sidste kamp for Bayern. Jeg kan ikke sige det med 100% sikkerhed, men det er muligt' indledte han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg forlænger ikke min kontrakt. Jeg kan bekræfte, at jeg har meddelt Hasan (Salohamidzic, sportsdirektør i Bayern, red.), at beslutingen er taget. Jeg forlænger ikke med FC Bayern' fortsatte han.

Til sidst opfordrede han sin klub til at lade ham rejse. 'Begge parter må tænke på fremtiden. Det er bedst, hvis vi finder den bedste løsning for alle. Jeg har sagt til Hasan, at hvis der kommer et tilbud, er det noget vi skal overveje. Vi skal alle tænke på fremtiden. Mere kan jeg ikke sige' afsluttede den polske angriber.

Med de udtalelser er det nærmest umuligt at forestille sig, at Lewandowski bliver i Bayern, selvom der resterer et år af hans kontrakt. Nu er det så op til Barca at udnytte muligheden for at hente den polske angriber.

Lewandowski sluttede i øvrigt af med manér for Bayern, da han scorede det ene af tyskernes mål i 2-2 opgøret.

.:FORSIDE:.