fbpx
Annonce

Lewandowski: 'Jeg har det genialt i Barcelona'

FCBARCELONA.DK - 20.09.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski er rejst hjem til Polen for at repræsentere sit land i landskampspausen og her er der stor interesse for at høre om hans oplevelser i Barcelona. Det var en meget begejstret spiller der svarede på spørgsmålene.

'Jeg har det genialt i Barcelona, hvor jeg er faldet rigtig godt til. Jeg ved at vejen dertil ikke var nem, men nu er jeg i Barca, hvor jeg ønsker at være. Det er det vigtigste' udtalte han fra den polske landsholdslejr i går ifølge avisen Sport.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg kan nogle ord på spansk. Jeg har lært at bestille mad på en restaurant, men det er en ny kultur og en ny by. Der er meget jeg skal lære, men jeg oplever at det også sker ubevidst' fortsatte han om sit nye liv i den catalanske hovedstad.

'Jeg lærer hvordan det hele fungerer i en anden klub og hvordan man leder den. Det er nye og meget interessante oplevelser. Man ændrer sit perspektiv på tingene. Det giver stor værdi at være i en så stor klub, ikke bare de kommende måneder og år, men hele livet' sagde han videre.

Han blev til sidst spurgt, om Barcas mange unge spillere ser op til ham, næsten som en guru. 'Jeg føler mig ikke som deres guru. De er godt informeret og holder sig ikke tilbage med at spørge om hvad som helst. Jeg deler min viden og erfaringer med dem. Vi skal også huske, at der er andre erfarne spillere i Barcelona og jeg taler godt med begge grupper' afsluttede polakken.



.:FORSIDE:.